Menu:

Lørdag d.10. januar kl. 15:00 besøgte Honningbandens Hatteteater Sandby skole.

Det var Beboerforeningen 4912 og Snurretoppen der havde inviteret til hatteteater, varm kakao og lune boller, og der kom mange, men vi kunne godt  have ønsket os at endnu flere var mødt op

 Vi der kom, havde en dejlig eftermiddag.

De var et improvisationsshow med hatte, børn og historier! Det fremmødte publikum havde stor fornøjelse af at se børnene optræde med hattene, som de valgte blandt de forskellige hatte der hang på scenen. De valgte både en hat og en rolle, som de syntes passede til netop deres hat. Historiefortælleren improviserede så sjove teaterstykker med udgangspunkt i børnenes roller. Det kunne have været f.eks. drager, hekse, feer, trolde, spøgelser og rummænd, landmænd og fine damer - men hvad valgte børnene mon?



Hattene var designet af: Ulla Palm.
Historiefortæller: Asger Rasmussen.

Efter forestillingen blev der serveret der kakao og boller med smør.



Folketidende skrev:

"Det var tæt på at det var de voksne der morede sig bedst, da gymnastiksalen blev befolket med dinosaurusser, politibetjente, mariehøns og en drage. Asger Rasmussen kunne med hjælp fra 5 børn, der fik lov at vælge hat, skrue en fantasifuld historie sammen på stedet og med få virkemidler få en hel sal til at leve med, voksne som børn. Latteren rungede, men ingen faldt ned af stolen, heller ikke sognepræsten, selv om det var tæt på!"